snoge
(Colubridae)
Klik på billedet for at se det i større format.
Nerodia rhombifer rhombifer
"Edwards Plateau,Texas" / Vandsnog /
Diamondback watersnake 1.1
Nerodia'er er super aktive, nysgerrige og meget glade for vand, og de bruger det meste af deres tid i vandet. Dette er en art som i naturen aldrig er blevet fundet mere end 2½ meter fra vand. Det er også ganske tydeligt ud fra de indsamlede data omkring deres maveindhold, som gennemsnitligt bestod af 97% fisk !
Deres terrarie er ligesom alle vores andre dyrs, indrettet med naturmateriale, og levende planter. I dette miljø bliver selv den "kedeligeste" slange flot i farverne, og jeg kan kun opmuntre til denne type terrarium !
Dette par er cb (captivebred/opdrættet), og det er desværre ikke så tit det forekommer hos denne slægt (Nerodia sp.), det er dog absolut et plus og jeg håber på at kunne lave opdræt på dem, når de bliver store nok, så jeg vil kunne føre denne art videre i Danmark. Som opdræt og ikke som vildtfanget.
Alle dyr fra Nerodia slægten har et bid som, (hvis de får får rigtig fat), bløder en hel del. Det skyldes at de har et antikoagulerende stof i deres spyt, som er særdeles effektivt overfor fisk,frøer og lign. Så medmindre du er en fisk eller en frø, er du helt uden for farezonen hvis du skulle blive bidt. Dog gør det lidt ondt, da de er i besiddelse af forholdsvis store tænder, i forhold til resten af slangens størrelse.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
- Chrysopelea ornata - Paradissnog / flying tree snake 1.0
Ikke længere i vores dyrehold
No longer in our possesion
En meget flot, mellemstor og aktiv trælevende snog fra Sydøst Asien. Denne snog er dog også furetandet (opistoglyphous), hvilket vil sige at den er giftig ( en nærmere beskrivelse findes i tekst beskrivelsen af P. baroni )

Giften er temmelig mild, og snogen kan kun afgive meget små mængder ad gangen så den er ikke decideret farlig, men man bør alligevel tage sine forholdsregler i form af handsker og en slangekrog.
Da slangen er enormt hurtig er billederne desværre blevet taget igennem glasruden i terrariet.
Chrysopelea slægten bliver importeret i store mængder til europa, desværre dør langt de fleste af dehydrering, hos de dyrehandlere og private der ikke ved
hvordan man skal "håndtere" en nyimporteret og stresset snog. Det er desuden en slange som i naturen lever af øgler og frøer, også en grund til at de ikke er særligt populære i fangeskab. Min spiste heldigvis gnavere uden det store besvær, hvilket er en kæmpe fordel.
Årsagen til deres populærnavn, Flying tree snake, altså flyvende træ snog, har den fået fordi den i naturen, kan flade sine riben ud og hoppe ud fra trækronerne og svæve over i et andet træ eller ned på jorden. Eksempelvis for at undgå fjender.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
 |
P. baroni 1.0
|
|
 |
P. baroni 1.0
|
|
 |
P. baroni 0.1
|
|
Philodryas baroni -Argentinsk busk snog 1.1
En flot, spændende, dagaktiv, og opmærksom snog.
Men den er også furetandet
(Opistoglyphous), hvilket betyder at den er giftig. Den har dog ikke gifttænder placeret forest i munden ligesom
hugorme, mambaer osv. Den har
derimod et par forstørrede furede tænder
placeret i midten af munden (under øjet). Dette er dog kun tilfældet hos nogen arter, så læs grundigt om dyret inden du håndterer det !
Denhar heller ikke de kompressor muskler som "skyder" giften ud af tænderne, som hos de rigtige giftslanger. Den har brug for at tygge giften ind i sit bytte, før det har nogen effekt. Giften løber fra tænderne og ud i spyttet.
Til gengæld rummer de en temmelig potent/kraftig gift, dog i små mængder.
Philodryas er en slægt med individer, jeg mener man bør være særligt forsigtigt med, her kan nævnes P. aestivus, P. patagoniensis, P. viridissimus, og i særdeleshed P. olfersii, som har menneskeliv på samvittigheden. Derfor mener jeg også man bør omgåes resten af slægten med en hvis forsigtighed.
Så håndtering af disse slanger bør, efter min mening, altid foregå med handsker og langærmet trøje. Stoffet skal fungere som svamp, så giften ikke går ind i armen, men bliver i trøjens stof, hvis man bliver bidt. Og sidst, men ikke mindst en slangekrog, så man får skabt afstand mellem slangen og sig selv.
Jeg anbefaler derfor, at man tænker det grundigt igennem INDEN man køber dyret og er indstillet på, at tage de fornødne forholdsregler, ved håndtering.
Philodryas baroni er en art som kommer i grøn, brunlig/olivenfarvet, men også i blå/turquise.
Jeg er så heldig at have en hun i grøn, og en han som bliver mere og mere turquise blå med tiden.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Elaphe obsoleta rossalleni "hypo" - Hypomelanistisk rottesnog 1.1
SOLGT - SOLD
-Dette er den hypomelanistiske form. Det betyder at de mangler det sorte farve pigment melanin.
Dette par er grundlæggere af hypomelanisme, inden for rossalleni
underarten i Danmark.
Vores par gav i sommeren 2008 et flot kuld på 16 unger, som vi stadig har et enkelt dyr til salg af.
Det er desuden en prægtig snog som er ligeså nem som en kornsnog, at have med at gøre.

De er også meget madglade, og spiser altid. Om det så er mus, rotter eller daggamle kyllinger.
Her ses et ungdyr, som er begyndt at farve ud, til en flot orange.
Her ses hunnen i hamskifte. Det er her tydeligt hvorfor nogen slanger bliver hidsige under hamskifte, da de stortset ikke kan se noget.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Nerodia fasciata confluens - Amerikansk vandsnog 0.0 - Ikke længere i vores dyrehold / No longer in our possesion.
En meget aktiv, flot og interessant snog som desværre ikke er særlig udbredt i Danmark.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Opheodrys aestivus - Rugrøn snog 1.1 - Solgt / Sold -
En meget aktiv, elegant og smuk lille insektspisende snog, som bliver importeret i store mængde til Europa.
Det er desværre meget sjældent at det lykkes folk at holde liv i dem længere end en måneds tid.
Vi havde vores par i over 2 år, og de stortrivedes heldigvis. De blev fodret hver 2. - 3. dag med græshopper, fårekyllinger, og kakerlakker. Alle insekterne er blevet fodret med sund kost inden de bliver givet til slangerne !
Det er desuden en slange som drikker utroligt meget, og det er derfor vigtigt at de har et velbeplantet terrarie, så bladende kan samle vanddråberne, når der dushes.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Telescopus semiannulatus - Tiger snog / Tiger snake 1.1
Telescopus slægten, er en slægt som man sjældent støder på i Danmark, ja faktisk i de fleste krybdyr samlinger rundt om i verden. Endnu mere usædvanligt er det at finde dem som fangeskabsopdræt. Det er mine dyr dog, og de er netop begyndt at spise pinkeys, istedet for muselår.
Deres farver vil blive kraftigere og mere orange i takt med de bliver større. Dog opnår de kun en størrelse af ca. 1 meter.
Telescopus slægten er desuden furetandet og derfor giftig. På grund af deres meget store hoveder i forhold til kroppen, besidder de derfor relativt store mængder gift. Dog kan de håndteres ganske let med en krog og et par handsker, når de bliver større. Deres nuværende størrelse gør dem dog ude af stand til at kunne tygge gift ind ved et bid. Som unger er deres hoveder er ikke meget større en knappenålshoveder !
--------------------------------------------------------------------------------------------------------
Pantherophis guttatus - Kornsnog 1.1
Kornsnogen er den slange mange vælger at starte ud med, og med god grund !
Den er nemlig utrolig fredelig, og nem at have med at gøre.
Mange foretrækker også arten pågrund af dens mange forskellige farver (morfer).
Jeg selv har arten på grund af farven kaldet oketee (den røde på billedet). Jeg syntes, i disse morph tider, at det er værd at holde fast på de mere naturlige farver.